Boldreel-slægtens hjemmeside
Forord
Jens Christian Jensen Boldreel
- Thyra Nielsine Kristine
- Willy Allan Bruun
- Kay Tage Bruun
- Elly Margrethe Marie
- Edith Fanny Kristine Bruun (Ditte)
Jens Carl E. Boldreel
Bonne Mikal Boldreel
Alfred Marius Boldreel
Niels Carl Boldreel
Ordbog
Kontakt
Willy Allan Bruun Jensen Boldreel
Den 17. oktober 1903. bliver sønnen Willy Allan Bruun Jensen født i Århus, døbt den 13. december 1903 i Vor Frue Kirke Århus af pastor Zahrtmann.
Søn af:
smed Jens Christuan Jensen og moderen Ane Marie Sørine Bruun, 30 år.
Faddere:
Forældrene, Enke Mette Jensen, smed Bonne Mikael Jensen, snedker Rasmus Thomsen.
Familien boede Banegårdsgade 30, Århus ved Willys fødsel.
Vor Frue Kirke Århus
Willy Allan Bruun er født Jensen, men i forbindelse med navneændringen i 1910 – og kongelig bevilling af 2. decmber 1910 – Frederik den 8. – fået lov til at bære navnet Boldreel, således at navnet fremover er Willy Allan Bruun Jensen Boldreel
Willy er konfirmeret den 7. oktober 1917 i Vor Frue kirke, Århus.
Marstrandsgade 4 Århus anno 2005
Familien boede Marstandsgade 4 st, Århus ved Willys konfirmation.
Willy som ivrig radio amatør i 1926
Willy blev uddannet maskinarbejder ved Frichs Fabrikker i Århus.
Derefter selvstændig cykelhandler i Marstandsgade 5 i Århus i knap 40 år - sluttede ca 1966/67.
Marstrandsgade 5-7 anno 1985 - Marstrandsgade 5 Århus anno 2005
Willy var i mange år Odd Fellow logebroder i Århus
Den 16. november 1931 bliver Willy Allan Bruun gift med pålæggerske Lilly Rugholm Henriksen i Vor Frue Kirke, Århus.
Lilly Rugholm Henriksen er født den 23. november 1908 i Århus, datter af depotarbejder Søren Peter Henriksen og hustru Jane Jensine Sørensen Bach 30 år døbt den ?. 21. marts 1909 i Skt. Pauls Kirke Århus.
Faddere:
Postbud H. C. Nielsen og hustru, depotarbejder C. Henriksen og hustru, postbud J. P. Jensen,
Familien boede Pontoppidansgade 6, Århus ved Lillys fødsel - ved Willy og Lilly's bryllup boede familien Henriksen i Sonnesgade Århus.
Lilly er uddannet bogbinder.
Senere medhjælpende hustru i cykelforretningen i Marstandsgade.
Lilly og Willy boede i mange år Marstrandsgade 5
Senere Duevej 8 og sluttelig Hammerhusvej 45 i Århus
Det er ikke oplyst om Lilly Rugholm Henriksen havde søskende..
Ægteparret Willy Allan Bruun Jensen Boldreel og Lilly Rugholm Henriksen får 2 børn:
Grethe Rugholm Boldreel født den 25. marts 1936 i Århus.
Else Rugholm Boldreel født den 27. december 1939 i Århus.
Min livshistorie.
Skrevet at Willy Boldreel i februar 1989.
Willy Allan Bruun (Jensen) Boldreel Far arbejdede på en damper ”ALLAN” da jeg blev født den 17. oktober 1903 – den blev torpederet under krigen 1914 – 18 – Far hed Jens Christian. Jeg blev født i Sønder Alle 52 Århus. Far var den ældste af 6 drenge, født den 14. december 1877. Hans mor (bedstemor 1850-1915) blev enke, før min yngste onkel blev født – Niels han stak til USA i 1909, hjem igen med familie i 1932 – de 4 sønner hjalp bedstemor, der selv måtte – bla storvask for Hotel Dania Frederiksgade 78 der var jo ikke Socialt eller Bistandshjælp dengang.
Mor hed Ane Sørine Marie Bruun født den 4. oktober 1913 Forældre som jeg aldrig så, kun hørte om, var kulhandler og vognmand i Toldbodgade Århus – Mor blev født i traktørstedet ”Thors Mølle” i Marselisborgsskoven – Far var fra Hadsten, Vinterslev og lærte som smed ved en mester, der blev kaldt ”Lorentsmeden” i Vinterslev, og blev dragon i Århus omkring 1898.
Mor tjente hos fabrikant Stampe i Fiskergade Fiskergade – hvor man ikke havde det for godt – senere et pensionat i Frederiksgade Århus, hvor hun lærte far at kende. De blev gift 25. oktober 1900 med sølvbryllup i 1925 - hvor sovekammer blev ryddet, jeg husker at vor kogekone lavede 1000 melboller til suppen bl.a.
Alle fars brødre og børn samt hans mor hed Jensen, men fik navneforandring til Boldreel i 1911.
Vi var 5 søskende Thyra 5. februar 1902, Willy 17. oktober 1903, Kay 3. juni 1906 Elly 23. april 1909 og Edith (Fanny) 9. juli 1915.
En onkel sagde til far, om han havde flere Y navne, hvis - hvorfor der skulle være Y i vore navne ved jeg ikke.
Vi flyttede i ca. 1906 til Banegårdsgade 30 2. , hvor IBM er nu, der kan jeg huske som 3 årrig lærte at sige ”TRE” før KRE el. lign. Far var mestersvend hos skibssmed Mikkelsen i Dynkarken
I Banegårdsgade fik jeg hovedet i klemme i trappegelænderet – jeg skulle jo se far komme fra arbejde. Da mor kom med en brødkniv for at skære mig fri hylede jeg, for jeg troede hovedet skulle skæres af, ak ja.
Far kom på DSB Centralværkstedet i 1907, til han blev pensioneret i 1938. I baghaven kunne vi se DSB 2 spor nede i banegraven. De blev senere udvidet til 9 spor ved at grave ”Hallsti” ud med tipvogn og ”loko”. Denne jord blev omkring 1920 brugt til at hæve bl.a. Banegårdsplads, Ryesgade og Banegårdsgade op 8-9 meter måske 10 meter, - dengang var der ingen trapper til sporene – Banegårdsplads og DSB sporene var i samme plan.
I baghaven var der et skur, hvor vi børn i timevis så en ”kunstklinker” reparere knækkede lerfade og tallerkener – med huler, stifter og lim ”boremaskine” var en stang med en løs tværstang med snore, der var fastgjort foroven til stangen, de dannede en stor trekant, ved at føre stangen op og ned, viklede snorene sig af og på tværstangen, hvorved ”boret” roterede begge veje, der var en tung skive, der holdt boret i gang ved skift af op og ned bevægelse af tværstangen – primitivt men effektivt.
I stuen boede ”madam” Kellerup, der lavede kranse på bestilling.
I ca. 1908 flyttede vi til Bûlows Gade 39,1. i en 3 værelses lejlighed – ja det går fremad. Der skulle jeg have gået fra køkkenbordet rundt om vinduessprosse ud på sålbænken (cementkarmen) og ind på køkkenbordet igen – uha – det kan jeg dog ikke huske.
Vi havde en tysk musiker boende under landsudstillingen, ja a pro pos landsudstillingen 1909. Det regnede næsten hele tiden. Der blev lagt halmballer ud på vejene hvor kong Frederik d. 8. skulle gå ved indvielsen. Der husker jeg Carlsberg ’s kæmpeelefanter i industrihallen, de står i Carlsbergs hovedindgang i København i dag. Tuborg havde en 12-15 meter høj træsøjle, hvor der skulle have været elektrisk lys i toppen. Men der, det imponerede en 6-årig dreng (Willy), varet lokomotiv uden hjul, lavet af Burmeister & Wain København, hjulene måtte ikke være der – hjulene var lavet i Tyskland og det var jo en dansk industriudstilling. Vi må ikke glemme fars standerlampe med bl.a. ”naturlige” roser af jern ”Demokraten” (dagblad i Århus) skrev, at den var præmieværdig, men den var heller ikke lavet som industri, derfor fik den ingen præmie. Lampen er bevaret i dag. Min niece, søster Thyras datter Yrsa Larsen i Skibby har lovet at passe godt på den. Dengang havde vi kolonihave på det øverste af nuværende Tårsbækvej, vi kunne tydeligt høre ”Frihedens” søndags-friluftskoncerter. Jeg mindes ruinerne af Marselisborgsgården kæmpestald, den brændte en aften, den kunne tydelig ses fra Bülows Gade 39 – himlen var rød som far sagde ”hvor Marselis svæver” – nu er var der en kæmpe dam med mange ænder – engang også en svane .
I 1910 flyttede vi til Marstrandsgade 4 – den fik jeg tilknytning til i 60 år. Jeg boede i nr. 4 som dreng, i nr. 5 stuen og 1. sal, som gift, og forretning i nr. 7 fra 1934 til 1970.
Jeg gik i Valdemarsgades Skole fra 1910 til 1917, og måtte godt komme i mellemskole og realklasse, men jeg ville ud hurtigst muligt. Hver gang en lærer havde købt et spanskrør ”forsvandt# det i vedben-vilnisset udenfor vinduet – og da min ven Aage ”bager” havde hamret med skraldekasselågen skulle ”anholdes” byttede vi fodtøj, så kunne gårdlæreren ikke kende ham – vi havde sikkert stået til en omgang, - ja sådan var jeg. Jeg mindes også klassen skulle løbe til badning i en klassetime helt ude til Holmevej – ”Frederiks Alle” ”Anna-gade” ” Dalgas Avenue” og ”Strandvejen”, det kan jeg ikke i dag – ak ja 85 år!!!
Jeg må ikke glemme 1. klasse i Frederiksberg Skole – i dag Ingerslevs Skole. Der ar udsigt til Skanderborg landevej med Magdalene-møllen, der var jo ikke bygget dengang – f.eks. var ”Aalborg-gade” ”Værumsgade” med flere kun marker. Der var 2-3 meter høje skrænter hvor ”Favorit” og ”Brugs supermarkedet” på Skanderborgvej er nu i dag.
Onkel Anders havde kolonihave der (ved Skanderborgvej).
Disse skrænter blev gravet ud og jorden kørt i tipvogstog over markerne og over den nyanlagte Dalgas Avenue, ned til Wallentins Skanse og engen mellem Hans Broges Gade og Strandvejen – til landsudstillingen.
Fra AGF’s daværende baner på Dalgas Avenue var engang ballonopstigning, den drev helt over til Mols.
Jeg overværede også afsløring af Hans Broges statue på Tietgens Plads
I 1910 købte far og morMarstrandsgade 4 med udbetaling i 4. prioritet. Når der var 7 personer, der skulle bespises hver dag og have tøj, må budgettet have været stramt, selvom vi hverken sultede eller frøs. Mor havde 10-15 høns og et varelotteri, og far et agentur for ”DAN” hjalp det sikkert ret meget på budgettet. Kay, Elly og jeg sov oppe på loftet, og om vinteren var der tit rim på væggene og ”andre steder”.
Kay og jeg gik i bare fødder i skole indtil rim på fortovet, men det var der mange andre der gjorde. Det værste var i midlertid, at vi skulle vaske fødder inden vi gik i seng.
Da vi ikke kunne skaffe kartofler under krigen 1914-18 – fik vi tit stuvede roer. Kartoflerne blev jævnlig gravet op og stjålet om natten i kolonihaverne.
I 1912-1913 fik vi installeret WC i etagen og elektrisk lys. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der kom kun ”én” gnist, når jeg stak ståltråd i el dåserne, -- men det lærte far mig snart!!!
Det var også dengang der var farvekapsler med til margarinen – den måtte kun sælges ufarvet – måtte ikke ligne smørret.
Jeg havde som dreng 3 pladser om eftermiddagen efter skole – først ud med blade – en papirhandler nederst i Ryesgade, helt op på Christiansbjerg – som mælkedreng i mejeriet Marstrandsgade 3 hvor der solgtes mælk og smør i ”løs vægt” og sidst indtil 1918 – Lille Torv 2 og Søndergade 35 (nu Salling) – 2 filialer af cigarfirma NC Nielsen København Amagertorv 33. De havde telefon 1714 og 1450.
Der var sen lørdagslukning – engang skulle jeg ud på NV Gades vej kl. 21.30 – jeg vidste ikke, hvor den lå, og kunne ikke få 10 øre til en sporvogn. Jeg ordnede mange gange cigarautomaterne i påskedagene, lønnen var 8 kr. om måneden
Kay og jeg legede med flitsbuer og drager – buen ”fik” vi fra tjørnehækken ved åen i Thorvaldsensgade – jeg tjente engang 5 øre af onkel Anders, ved at skyde en pil over Marstrandsgade 4 – jeg var ekspert i drager og lavede nogle til gadens drenge – Kay og jeg var tit med drager i Mølleengen – nu DSB’s godsterræn. Den blev senere fyldt op med jord fra Evaldsgade og Hallsti med tipvogne under alle DSB hovedspor. Engang havde vi en drage op over Læssøegade fra Ringgaden – før broen blev bygget.
Jeg blev konfirmeret den 7. oktober 1917 i Vor Frue Kirke af en ”Dr. Østrup”. Vi lavede snurrende strikkepinde på bænkene, dog ikke på ”selve dagen” og bankede på kirkens klokker under et besøg i tårnet.
Jeg kom til A/S Frichs 1. maj 1918 som bud og som lærling 1. november, i mellemtiden lært at cykle. Johannes min svoger (Thyra) købte min første cykel som hittegodscykel. Der lærte jeg at lappe cykler, kontorpersonalet cykler med dårlige krigsdæk, jeg havde arbejde – portneren fik en Bajer, som bud bragte jeg lønninger ud til udenfor - montørerne – 5 på oliemøllens havnefabrik og 3 på ”Ceres”. Min cykel punkterede ved havnefabrikken (krigsdæk) jeg måtte gå – Jægergårdsgade – Frederiks Alle over mølleengen og Frichsvej. Prokoristen og kassereren stod og ventede på mig - jeg skulle havet ringet. Det var mange penge også dengang for en 14-årig dreng. De tænkte sikkert ikke på overfald. En kontodame var så kalkknæet, at hun ikke kunne køre på herrecykel!!!
Jeg har glemt, at jeg som ”gammel” dreng, evt. som ”ung mand”, fik ”lov til”, at virke med 4 kolonihaver – Thorvaldsensgade 15, hvor vi hentede vand til jordbærerne i åen lige overfor. Thyra tabte en spand i åen. En have mellem Thorvaldsensgade og Bissensgade – der fik en Mikkelsen bygget lager for træ, en have på Rastrupsvej og en i Mønsterkolonien nr. 29. De 2 sidste haver blev opdyrket fra markjord.
Som lærling fra 1. november 1918, prøvede jeg lidt af hvert – ”hjalp” med en trecylindret skibsdampmaskine – en speciel fræsemaskine – et år i kleinsmedien, master til Gudenåscentralen – 60 cm knusetromler til compraknusere. I kleinsmedien blev jeg lidt døv af spektaklet der. De sidste 1½ år var jeg med til at lave de sidste damplokomotiver. Som svend havde jeg et sjak med 2 lærlinge, Jeg var en slags general under lockouten i 2 måneder, for de andre lærlinge. Jeg tog afsked 15. februar, jeg skulle have militæret færdigt, for at søge DSB. Ved et svendegilde, der smagte jeg den første bajer, men det var ingen nydelse – dengang, men nu!!!
Jeg kom til Dragør fortet, jeg skulle som maskinist betjene lysmaskinen i tilfælde af militær invasion, men blev kasseret 14 dage efter – opration som 6-årig, men krisen ved Frichs var begyndt, de fyrede hver dag, der gik efterhånden 800 ledige smede i byen. Jeg gik flere år arbejdsløs, havde jeg ikke haft far og mor så --- jeg fik 1½ måned på Nakskov Skibsværft MS Monica – Det var en ringe trøst jeg var den sidste fyret af de 7 der blev antaget sammen med mig – også dengang et værelsesproblem.
Om søndagene besøgte jeg kusine Karna Rohde Olsen i Rødby, måske misbrugte jeg dem. Far og Moster Petersen 3. sal besøgte mig en lørdag søndag Hjemkommen til far og mor fortsatte jeg med det primitive radio- og cykelværksted i kælderen med en ven Aage Therkildsen, der også var arbejdsløs, tog til Sverige i Trollhättan en stor lokofabrik, han havde lært hos DSB også det er ”Nej”. Far skaffede et DSB fripas, og mor en stor pakke mad, den blev spist på hjemvejen i stormvejr og søgang – 3dage gammel og tør, men vi var jo sultne. Vi havde kun 1 krone og returbilletterne på Göteborg Havn.
Som lærling og svend på Frichs læste jeg til maskinpasser og maskinist, med højeste karakter blandt dem, der ikke havde lært engelsk i skolen som dreng. Jeg rejste mig sommetider før far skulle på arbejde, for at tegne og læse ½ år på aftensskole og 3 måneder dagskole. Kun 1 sæt tøj sko og lignende, men gratis kost og logi, men jeg savnede ikke noget.
På teknisk skole der eksperimenterede den med elektriske stråler ”radio” i ca. 1922, derved fik jeg og min ven Aksel Nielsen igennem 10 år, lyst til radio og lavede selv flere radioer til eget brug. Jeg med hjemmelavede spoler efter Familie Journalen – 1 spole har jeg endnu og klarlysende radiolampe –Philips type A 15 og B 409 samt B 403 – bogstavet angav watt forbruget og nr. ydeevnen, ak ja den teori. Da jeg blev rigtig arbejdsløs lavede jeg radioer på bestilling, og 14 radioer (til tidligere kolleger) med akkumulator og anodebatteri senere hjemmelavede climatorer fra 220 V jævnstrøm, dette i forbindelse med trækning af utallige luftantenner, søndag formiddag a 10,00 kr + materialer, kunne jeg betale spisestue, soveværelse og køkkenudstyr kontant. Jeg lavede den første lysnetmodtager, både modstande fra 220 Volt til 4 volts rør ved beregning ved Ohms lov, den står på arbejdernes radiomuseum i København. Ved at levere radio til bl.a. mine kommende svigerforældre, kom jeg til at kende Lilly 18 år. Bryllupssang: ”Cyklende kom en pige – sød og smuk tillige” .
Lilly kom med sengetøj med mere, vi blev gift 15. november 1931 i Vor Frue Kirke i Århus, brylluppet kostede L og Søren Henriksen 89.00 kr.. Vi fik Lejlighed i Marstrandsgade 5, stuen og senere på 1. sal. Vi brugte for ca 6,00 – 7,00 kr. brændsel hver vinter, og jeg huggede gamle cykeldæk i stykker til grubekedlen. Lilly, der var pålæggerske i et bogtrykkeri blevb fyret da de konstaterede hun blev gift. Samtidig kom vi til at kende Knud og Malle (Lilly’s kollega og Grethes senere gudmor). Til Malle (Marry) har vi forbindelse endnu.
Vi fik 2 dejlige piger Grethe 23. marts 1936 og Else 27. december 1939.
Af pigernes utallige minder, er deres første skoledag og første juletræsfest og Grethe’s danseskole som 6-7 årig. Det værste mind med god afslutning var, da Grethe som mindreårig skulle cykle til Mundelstrup med en veninde, lidt efter kom to ambulancer ud ad Viborgvej. Jeg ringede til Politi og Falck, men de havde smidt sig ned i grøften, da ambulancerne kom. Det varede lidt inden Lilly og jeg faldt til ro den aften. Et minde om Else er, dengang jeg skulle lære Else at cykle. Da udbrød hun ”Far, du glemte at række hånden ud” uha – jeg mindes de utallige søndagseftermiddage hvor vi med barnevogn og børn gik til Thors Mølle og fik vores eftermiddagskaffe, eller de mange gange vi med ”Kay og Ditte” var ved konditoriet Marie Christensen til en eftermiddagssludder. Jeg var stadig arbejdsløs og fik en større rude i værkstedsvinduet i far og mors ejendom og lærte at reparere en cykel – Radio om vinteren indtil de indirekte 20 Volts radiorør kom, samtidig med vekselstrøm, da droppede jeg radio, men fik til gengæld mere og mere cykelarbejde, og måtte have mekanikerborgerskab. Den 24. marts 1934 flyttede jeg til Marstrandsgade nr. 7 B, jag vare bange for at blive smidt ud af den ulovlige kælder af myndighederne, der var for lavt til loftet.. Der solgte jeg et år over 100 cykler og havde en overgang 2 svende, ekstra svend var Lilly til butik og værksted – opspænding af hjul.
Jeg afviklede forretningen efter 36 år, på grund af større operation - pensionsalderen 67 år samt gaderegulering – blindgade den 1. oktober 1970. Og så noget helt andet – Grethe var tit syg – så vores læge Glieman tilråde os, at flytte udenfor Ringgaden – Mølleengen og Marstrandsgade var jo gammel eng og derfor usund, så vi købte Duevej 8 15. juni 1941 for 16.500,00 kr., vi opdagede senere noget rigtigt byggesjusk, Vi ofrede centralvarme og lukkede en dør. Det kneb jo med brændsel (verdenskrigen) og 2 vintre med 30-40 gr. Frost, men det bedste, Grethe blev rask.
Der fik vi 23 dejlige år. Vi fik en dag en uheldig oplevelse. Pigerne lukkede sig ind – Lilly sludrede med en nabo – da de kom ind i huset, havde der været tyve. Jeg var desperat, fandt øksen på første sal, og tilkaldte vagtværnet – ingen Politi. Det værste var, at pigerne fik at chok – væk var bl.a. min dejlige (uerstattelige) cykel og et dyrt fotografiapparat, samt en del strømper, men vi fik kun strømpekort (rationeret) til 2 personer. Vi fik herefter en schæferhund, for at berolige pigerne. På Duevej var der arbejde til os begge – Lilly 3 værelser og 2 trapper med stor madkælder, og jeg en hæk 4 sider, græsplæner. Om vinteren til sne til overkant af havelågen og tit frosne vandrør, ellers var det en dejlig tid på Duevej. Jeg tjente en god skilling ved salg i juni 1965.
I de 36 år som cykel ”smed” blev jeg hurtig i ”Auto- og cykelhandlerforeningen”, som det hed dengang – blev hurtig sekretær og en halv snes år formand.. Under mørklægningen underkrigen arrangerede jeg møder under fuldmåne, så var det ikke så mørkt at færdes i byen. Lilly og jeg husker generalforsamlinger i de forskellige danske byer. I ca 20 år sad jeg i forsikringsselskabet bestyrelse indtil 1970, og med lidt støtte fra en fabrikant P.T. Nielsenfik jeg branchens museum i ”Den Gamle By” op at stå, med rejsegilde i 1954. Da jeg gik af som formand for Århus Cykelhandler forening, blev jeg æresmedlem, og jeg er ikke glemt, mange gratis møder og flere legater i dag.
I 10. oktober 1945 kom jeg i logen Zenith, og beklædt flere poster såsom inkassator, vicesekretær, sekretær og dørvogter og blev tilbudt formandsposten engang.
Vi solgte Duevej i juni 1965 og fik en lejlighed i Hammershusvej 47, først på 3 sal med 58 trin op (puha) de sidste 4 år i stuen, det blev godt for gigten og de gamle ben, nu i 1989.
Jeg har glemt en masse små begivenheder, som kommer i vilkårlig rækkefølge:
Da søster Thyra læste tysk i skolen begyndte jeg med W i mit navn, da V i Villy udtales som F på tysk, og kaldte hun mig for Filly.
Efter maskinisteksamen blev jeg halvvejs tvungen på danseskole af mor – siden indhentede jeg det ”forsømte” i rigt mål.
Aksel Nielsen og jeg var i reglen i biografen Regina hver søndag aften prisen var 1.65 og 3,25 kr. Jeg var en overgang højeste skatteyder på Duevej 900,00 kr. om året.
Jeg blev opereret for brok i 1910, hjem i droske, ingen Taxa dengang.
Jeg nåede at knuse 2 glas på mors ur i de 14 dage på Århus Kommune Hospital – senere har jeg været 2 gange på Århus Kommune Hospital
Da Bikuben Mejlgade 3 krakkede, fik jeg 65% af mit indestående overført til Århus Privatbank. I 1964 gav Grethe og Jørn os n 5 dages Tysklands tur – rim og sne her, men blomstrende træer i Tyskland.
Da et ammunitions tog henne på godsbanen sprang i lufte i 1943 blev min butiksrude suget ud i utallige revner ligesom en blomst-stjerne.
Engang som mindre var Grethe spejder husker det Grethe.
Da jeg lavde vor læselampe i 1932, den er årstalsmærket, lavede far også en – en hel andel modeltype. Den har Else og Polle, og meget glade for den. Senere lavede han et solur – en høne med udbredte vinger, hvor dser stod biller og markedere klokken.
Da jeg ikke havde plads til den - Teknologik Institut eller Den Gamle By ville ikke have den. Jeg er Bent og Ilse taknemmelig over de lod den galvanisere, og passer godt på den i deres have.
Det var en overgang jeg mente, at han (far) som pensionist forsømte mor – han var jo næsten altid i son kælder.
I Thorvaldsensgade var der græs og en 3-4 meter tjørnehæk mod åen, samt en svær bom tværs over, for at trafik og dermed hævd på gaden. Hele gaden og mølleengen ejedes af Møller Weis, der havde beboelse i stort hus i Mølleparken ud for Museumsgade.
Dette hus er i dag kontor i Den Gamle By
I dag kører der 8 buslinier og utallige biler (Viborg og Silkeborg) på Thorvaldsensgade. Som drenge spillede Kay og jeg snurretop henne på hjørnet af Vester Allé, ja det kunne vi dengang.
Der skød vi også med flitsbue over åen og ind i Mølleparken.
Aage Therkildsen som var med mig i Sverige, havde en onkel i Island, som kunne skaffe os arbejde der, men vi kunne ikke få indrejse tilladelse, på trods af at Island dengang var en del af Danmark.
Også lidt udover det omstående – der var 18 butikker i Marstrandsgade som nævnt med gadenumrene 1, 3, 3, 7, 7, 11, 17, 19, 21, 21, 23, 25, 27, 2, 14. 14. 16, 26, 28, 36 samt 4 erhvervskældre, endvidere 1 butik næsten på hvert hjørne i sidegaderne, nu er de fleste nedlagte.
Min butik kunne ikke lejes ud, men er i dag samlingssted for en bowlingklub.
Også til sidst nogle ord til eftertanke
Man kan huske sommetider 2 a 3 generationer tilbage.
Jeg som 3-5 årig, men kan f.eks. ikke huske hvordan julemærket for 1987 og måske for 1988, så ud kan du…?
PS – ja dette er i ”korthed” hvad for og mor har oplevet i tiden – bagefter dejlige minder, men også vanskeligheder, men de blev som far engang sagde, de var til for at overvindes ikke førn (overses).
Far har i vores gæstebog skrevet det citerede han tit:
Vær venlig mod alle
Men ven med få.
Hilsen far mor og far
Februar 1989
De 5 forbandede år
Skrevet af Willy Boldreel i april 1989.
9. april 1940 tidligt om morgenen blev vi vækket ved, at en ”flok” tyske fly fløj over Århus stik nord, det var Norge det gjaldt – Danmark var da næsten besat af tyske militær. I det åbne værkstedsvindue hørte baggårdens personale i min værkstedsradio, regeringens meddelelse om det skete. Gasmesteren udtalte, at det vil være længe, inden de bliver jaget ud, og det kom desværre til at passe. Rundt om i byen var der et ”OPROB” fra tyske værnemagt om det skete.
Ja det ændrede vor tidligere tilværelse – total mørklægning af lejligheden og butikken – trappestene og kantstene og husnumre kalket hvide, men fuldmånen mørkelægges.
Rationeringskort blev hurtig indført – vi blev jo hurtigt tyskernes madkammer.
Da politiet i det skjulte modarbejdede tyskerne, blev de en morgenstund orienteret og sendt sydpå, de der ikke blev taget gik under jorden, og kom senere u modstandsbevægelsen. Hver ejendom fik og anviste 2 hus vagter – jeg blev den ene, vi skulle vække beboerne under natalarm, sørge for megen sand og skovle på loftet af hensyn til brandbomber på loftet, og fik gasmasker udleveret, men der blev heldigvis ikke brug for det.
Der blev indrettet beskyttelsesrum i kælderen, og cykellygte, lommelygte og billygte blev mørkelagt, så vi næsten ikke kunne ”se dem”.
Der blev indført spærretid og ”aussweis” (legitimation) for dem, der skulle færdes ude i spærretiden.
Der blev fortalt, at nogle pillede gadeskilte ned, for at tyskerne ikke kunne finde vej.
Rationaliseringsmærker blev hurtig ”handlet sort” f. eks. EBM’s hjørne (Østergade/Frederiksgade), men Frichs smede skulle flere gange have ”ryddet” hjørnet, det blev omtalt i den lokale presse.
Engang vendte far ryggen til et stort tysk orkester på Vester Allé, men blev prikket på ryggen af en herre der udtalte, ”jeg sympatiserer med Dem, men det kan koste dyrt at demonstrere”.
Privat var der også ”oplevelser” – under spærretiden stillede vi vienerstiger tværs over hækken, når vi besøgte naboen. Under et besøg hos Kay og Ditten i Dalgas Avenue 31. oktober 1944, havde vi bundet et hvidt håndklæde på den mørke barnevogn (det var meget mørkt)., vi havde alligevel et sammenstød med en herre, han havde ikke det påkrævede hvide armbind på sin arm – vi fik en hyggesludder, vi så kun omridset af ham, vi lærte at tage hensyn og hjælpe hinanden.
Vi havde omstilling på tlf. udenom centralen, under en samtale med Lilly over telefonen, hørte jeg de engelske flyvere der bombede universitetet (over Duevej) – et øredøvende alarm, Lilly skreg ”jeg løber ned i kælderen” og smed telefonen – 31. oktober 1944.
Under skud og likvidering i Marstrandsgade, kiggede jeg idiot ud af døren, hvor let havde det ikke været bud efter mig, - jeg så sabotørerne cyklende forbi.
Under den politiløse tid var der vagtværn på Fuglebakken – 3 mands hold a 3 timer, hver nat på skift. Jeg var med ”Dick” og hans vært, og samlings- og skiftestedet var mit store skur i baghaven. Engang standsede vi kl. 3 om natten en mand med vådt tøj, men han kunne lethed lukke sig ind med nøgle i en villa.
Under havneulykken 4. juli, hvor de bl.a. fandt en godsvogn ovenpå et skur, var jeg i Nørrebrogade ved vulkanisøren, jeg måtte cykle igennem Nørregade og Nørre Allé i glasskår fra butiksruderne, på slusebroen lå flere ueksploderede granater, heldigvis kunne jeg berolige Lilly pr. tlf..
Tante Marie (onkel Niels) kunne mærke ”suget” ude i Lading 8-10 km derfra.
Da tyskerne havde belagt skolerne i midtbyen, skulle Grethe og Else i Katrinebjegskolen ½ times gang mindst for de små ben, men det blev ændret af mig til bl.a. Kocks skole. Pigerne skulle søge dækning i trappen eller kælderen & gange eller lignende i tilfælde af luftalarm, evt. henvende sig til en dame, aldrig til en herre evt. Lillys tante Viborgvej 25.
Præcis kl. 10 beslag lagde tyskerne over hele landet cykelhandlerne dæk og slanger, jeg fik 2 dæk og slanger til mine fran….
Hellesens batterier, der i forvejen var rationaliseret ”skulle” vi forsyne de tyske soldater med, men vi havde jo ”aldrig” nogle – husk hver dansk familie havde 1 a 2 lommelygter.
Et specielt kapitel i disse dage var sabotørerne, jeg kendte efterhånden 5 – en kundes søn var en nat kommet hjem med blodig tøj – en kunde farvede sit røde hår sort og fik vinduesglas briller – en af vor ungdomsvenner spurgte, om jeg ville ind i ”bevægelsen” – min svend, der blev politibetjent i Frederikshavn før krigen og nu var ”arbejdsløs” spurgte om jeg kendte et ledigt værelse, tros hans far og mor boede i Gerlachsgade – en ven i Stilling ødelagde tit DSB skinner mellem Hørning og Stilling, han sov med skarpladt pistol under hovedpuden, hvis – jeg forsynede flere grupper med gratis batterier, - kodeordet var ”Erik”. Lilly var glad ved at hun ikke vidste det, så kunne hun jo ikke forsnakke sig, som hun sagde. Jeg lærte ikke at spørge, ikke engang efter krigen.
Efter krigen var det Johannes og 2 loge brødre, men de bad om ikke at berøre det – søster Elly og Dich kom en aften fra danseskole, og mødte på Viborgvej 2 mænd med revolvere fremme, men de udtalte ”At der ikke var ham”. Det var sikkert Bodilsen og børstenbinder Lund. De blev senere efter krigen henrettet i Viborgskoven. Elly og Dick skulle ikke til dans mere.
Senere blev 2 fagforeningsfolk dræbt af sikkert de to på Viborgvej / Svalevej. Jeg var lige passeret og hørte skuddene, før jeg var hjemme.
Når en tysker Hitler jugend, med ærmet fuld af ”streger” siger ”du kan nok ikke lide tyskere – (jeg havde ingen batterier)” får man noget at tænke over – men det er heldigvis glemt ”nu”.
Den 29 august 194? Slog tyskerne til igen – de kunne ikke kue os – de strammede tøjlerne og opløste regeringen. Men Kong Christian X turde ikke ”fyre”.
Den blinde Dubgaard og jeg var på tandem til Aakrogen, da vi var på hjemvejen, var der større optøjer i byen, sabotage to steder – jeg var jo fører på tandemen, - over Fredens Torv i brændende høvlespåner, der faldt som sne – tømrermester Wittens værksted i Mindegade, og en løbsk hest i Frederiks Allé, som vi kunne høre, men ikke se. Jeg kørte på egen cykel over Ringgaden, med mørkelagte refleks, og Lilly kunne se 2 ildebrande nede i byen fra altanen på Duevej 8. Jeg har et amatørbillede af det.
Under krigen hørte vi engelsk radio på dansk, samtidig med tysk støjsender, det var en rammeantenne – et trækors ca. ¾ meter, med et bestemt antal viklinger af kobbertråd, og indstillet – retning på England kunne vi høre og følge krigen, indtil de ventede ord 4. maj 1845.
Da budskabet kom, kendte vi alle hinanden, Lilly og jeg ud på vejen med en gemt portvin, vi skålede med dem der kom forbi. Ovre ved genboen fru Madsen forsøgte vi at synge Knus Aage Risagers sang ”De fem forbandede år”. Min svend ringede fra Banegårdsplads, jeg hørte et kaos og halløj uden lige. Sporvogne forsøgte at komme igennem – ingen betalte, nogle hang udenpå, og alle kendte hinanden og var ellevilde og lysmasterne var besatte af ungdommen.
Den 5. maj 1945 var en dejlig dag selv om der var blodig kamp på Bispetorvet – Gestapo på den tidligere politistation ville ikke overgive sig, Vi lukkede forretningen og gik alle fire op i byen – vi måtte i dækning i en butik i Pak Allé. Vi så en såret dansker midt på Banegårdsplads, og lastbiler fyldt med tyskervenlige danskere, der skulle til afhøring og evt. fængsling.
En humoristisk var, at nogle unge havde hejst et hvidt flag op i flagstangen ved en nasistvenlig overbetjent Svinkløw, han blev senere arresteret i Aalborg.
Vi fik mørklægningsgardinet ned, og i mange år derefter, var der lys i vinduerne den 5. maj.
Som en hilsen til os, fløj 9 engelske flyvere i formation over Århus, også det har jeg foto af.
Om formiddagen den 6. maj var tusindvis på Skanderborgvej med flere gader for at byde de engelske kampvogne velkommen, men de sad med skudklare maskingeværer klar, hvis – der var modtagelse på Harald Jensens Plads af vor borgmester med flere. Nogle kampvogne havde nogle danske piger oppe at køre.
Den danske radio havde mange ucensurerede udsendelser af 5. maj – den bedste var ”Det haver så nydeligt regnet, og de træer drypper endnu”, den fortalte jo, hvad vi havde oplevet i de 5 forbandede år, sagt og forstået på få ord, som alle danskere forstod, også tyskerne da den var forbudt under krigen.
Willy Boldreel
Willy Allan Bruun Boldreel dør den 10. juli 1992 og begraves fra Vestre Kirkegård, Århus.
Lilly Rughom Boldreel dør den 27. juli 2001 og begraves ligeledes fra Vestre Kirkegård, Århus.
Kilde: Original dokument fra navneforandringen til Jens Christian og hans familie i 1910, med påtegninger fra arbejdsgiver og indførelse i ministerialbøgerne.
Kongeligt brev i forbindelse med navneforandring, 1910.
Århus Stiftstidende søndag 15. november 1981
Lilly og Willy Boldreel kunne den 16. november 1981 fejre deres guldbryllup på Hammershusvej 47. Århus.
Nekrolog og dødsannonce i Århus Stiftstidende
Nekrolog i Århus Stiftstidende
Dødsannonce i Århus Stiftstidende
Willy Allan Bruun Jensen Boldreel dør den 10. juli 1992 og begraves fra Det Lille Kapel Århus Vestre Kirkegård.
Lilly Rughom Henriksen dør den 2. juli 2001 og begraves ligeledes fra Det Lille Kapel Århus Vestre Kirkegård.
Grethe Rugholm Boldreel
Grethe Rugholm Boldreel født den 25. marts 1936 i Århus, døbt den 12. juli 1936 i Vor Frue Kirke, Århus, af sognepræst Balslev.
Datter af:
Cykelhandler Willy Allan Bruun Jensen Boldreel og hustru Lilly Rughom Henriksen – 27 år.
Faddere:
Forældrene. Knud Simonsen og hustru Mary, København.
Ved fødsel boede familien i Marstrandssgade 5 - 1. Århus…
Vor Frue Kirke Århus
Grethe Rughom Boldreel er konfirmeret den 01. oktober 1950 i Vor Frue Kirke Århus.
Ved konfirmationen boede familien på Duevej 8, Århus.
Grethe Rughom Boldreel gik 10 år i N Kocks Skole, Åboulevarden 67 i Århus, afsluttede måske med realeksamen.
Grethe Rughom Boldreel er bankuddannet, med bankeksamen fra Handelshøjskolen i Århus.
Arbejdede i Handelsbanken i Århus - Handelsbanken er senere blevet til Danske Bank.
Grethe Rughom Boldreel har også været bogholder og haft eget firma.
Grethe Rughom Boldreel er kunsnerisk - keramiker - skulptør udstillede fra 1980.
Grethe Rughom Boldreel hobby er - læse, havearbejde, sy, kunstforståelse
Er forfatter til 2 digtsamlinger.
Grethe Rughom er medlem af Inner Whell
.
Den 16. november 1957 bliver Grethe Rugholm Boldreel gift med speditør Jørn Bøje Andersen i Vor Frue Kirke, Århus.
Jørn Bøje Andersen er født den 8. marts 1935 på F. I. J. Århus, søn af chaufør Johannes Andreas Andersen og hustru Bodil Kirstine Christensen, døbt i Vor Frue Kirke Århus 19. april 1935, af provst Larsen.
Faddere:
Forældrene. Martinus Petersen og hustru Marie, Hasle (Århus)
Johannes Andreas Andersen er født 10. august 1896 i Estvad Sogn ved Rønbjerg Ringkøbing Amt, og Bodil Kirstine Christensen er født 09. april 1987 i Vinde Skive Landogn - parret er viet i Estvad Rønbjerg 28. november 1922.
Ved fødsel boede familien i Jerichausgade 12 Århus.
Jørn er konfirmeret den 02. april 1950 i Vor Frue Kirke, Århus.
Ved konfirmationen boede familien i Jerichausgade 12. Århus
Jørn Bøje Andersen aftjente sin værepligt ved Prinsens Livregiment i Viborg i 1956.
Jørn Bøje Andersen er uddannet speditør, med eget firma fra 1974 i Fredericia.
Bøje Andersen Spedition, Fredericia - Firma historie
Jørn Bøje Andersen havde ingen søskende..
Ægteparret Grethe Rugholm Boldreel og Jørn Bøje Andersen får 3 børn:
Frank Boldreel Bøje Andersen født den 25. december 1959 i Fredericia.
Steen Boldreel Bøje Andersen født den 20. november 1961 i Fredericia.
Jeanette Boldreel Bøje Andersen født den 10. november 1964 i Fredericia.
Jørn Bøje Andersen dør den 28. januar 2003, og begravet fra Christianskirken, Fredericia.
Frank Boldreel Bøje Andersen
Den 25. december 1959 blev sønnen Frank Boldreel Bøje Andersen født i ..... og døbt i ... Kirke, By xx. måned 1960.
Søn af:
Speditør Jørn Bøje Andersen og hustru Grethe Rugholm Boldreel – 24 år.
Faddere:
Ikke oplyst
Ved fødsel boede familien…
Frank er konfirmeret den xx. måned 1974 i ? kirke.
Den 14. maj 1993 bliver Frank Boldreel Bøje Andersen gift med Birgitte Hochreuter i , By.
Birgitte Hochreuter er født den 24. september 1959 - døbt i den xx. xxxx 1959 i xx Kirke, by.
Ægteparret Frank Boldreel Bøje Andersen og Birgitte Hochreuter får 1 barn:
Den 20. januar 1996 blev sønnen Nicklas Bøje Andersen født i xxx og døbt i xxxx Kirke, By xx. xxx 1996.
Steen Boldreel Bøje Andersen
Den 20. november 1961 blev sønnen Steen Boldreel Bøje Andersen født i ..... og døbt i ... Kirke, By xx. måned 1961.
Søn af:
Speditør Jørn Bøje Andersen og hustru Grethe Rugholm Boldreel – 26 år.
Faddere:
Ikke oplyst
Ved fødsel boede familien…
Steen er konfirmeret den xx. måned 1976 i ? kirke.
Den 1. juni 2002 bliver Steen Boldreel Bøje Andersen gift med Birgit Johansen i xx Kirke, By.
Birgit Johansen er født den 5. oktober 1961 - døbt i den xx. xxxx 1961 i xx Kirke, by.
Ægteparret Steen Boldreel Bøje Andersen og Birgit Johansen får 2 børn:
Den 16. marts 1987 blev sønnen Kasper Boldreel Bøje Andersen født i xxx og døbt i xxxx Kirke, By xx. xxx 1996.
Den 8. november 1990 blev sønnen Mads Boldreel Bøje Andersen født i xxx og døbt i xxxx Kirke, By xx. xxx 1996.
Jeanette Boldreel Bøje Andersen
Den 10. november 1964 blev datteren Jeanette Boldreel Bøje Andersen født i ..... og døbt i ... Kirke, By xx. måned 1965.
Datter af:
Speditør Jørn Bøje Andersen og hustru Grethe Rugholm Boldreel – 29 år.
Faddere:
Ikke oplyst
Ved fødsel boede familien…
Jeanette er konfirmeret den xx. måned 1979 i ? kirke.
Den 25. august 1990 bliver Jeanette Boldreel Bøje Andersen gift med John Møller Pedersen i xx Kirke, By.
John Møller Pedersen er født den 28. januar 1960 - døbt i den xx. xxxx 1960 i xx Kirke, by.
Ægteparret Jeanette Boldreel Bøje Andersen og John Møller Pedersen får 1 barn:
Den 20 januar 1994 blev datteren Malene Rugholm Bøje Andersen født i xxx og døbt i xxxx Kirke, By xx. xxx 1996.
Else Rugholm Boldreel
Else Rugholm Boldreel født den 27. decemer 1939 i Århus, døbt den 14. april 1940 i Vor Frue Kirke, Århus, af pastor Nielsen.
Datter af:
Cykelhandler Willy Allan Bruun Jensen Boldreel og hustru Lilly Rughom Henriksen – 31 år.
Faddere:
Forældrene. Kay Boldreel og hustru Edith, Dalgas Avenue 11 Århus.
Ved fødsel boede familien i Marstrandsgade 5, Århus…
Vor Frue Kirke Århus
Else Rughom Boldreel er konfirmeret den 4. oktober 1953 i Vor Frue Kirke, Århus.
Else Rugholm Boldreel gik 10 år i folkeskole afsluttet med realeksamen.
Knap 2 år i N Kocks Skole, Åboulevarden 67 i Århus - 1946-1947.
3 år i Møllevangsskolen - 1947 - 1949
5 år i Christiansgades Skole (pigeskole) - 1949 - 1953
Else Rugholm Boldreel er kontoruddannet 1. august 1953 til 31. juli 1556.
Else Rugholm Boldreel har travheste som hobby og interesse samt familien.
Den 7. oktober 1961 bliver Else Rugholm Boldreel gift med Poul Kragh Christensen i Møllevangskirken, Århus.
Poul Kragh Christensen er født den 27. september 1939 - døbt i den 19. november 1939 i Johannes Kirke, Århus af pastor Falk,
Søn af:
Garagemester Hans Kragh Christensen født 4. januar 1912 i Stangerum mellem Randers og Hadsund, og hustru Gudrun Mikkelsen født 8. marts 1916 i Allelev ved Grenå - borgerligt viet i Århus 3. juni 1939.
Faddere:
Forældrene. Landmand Karl Mikkelsen og hustru Sofie, Allelev v/Grenå.
Ved fødsel boede familien i Falstersgade 49, Århus…
Poul Kragh Christensen er konfirmeret den 4 oktober 1953 i Århus Domkirke.
Poul Kragh Christensen gik 10 år i N Kocks Skole, Åboulevarden 67 i Århus, afsluttede med realeksamen.
Poul Kragh Christensen aftjente sin værnepligt ved Flyvevåbnet - først 3 måneders på rekrudtskolen på Flyvestation Karup, senere 12 måneders tjeneste på Flyvestaåtion Aalborg.
Efter endt militærtjeneste var Poul Kragh Christensen 3 år ved Postvæsenet.
Der efter 3 år som Jockey v/travtrænere.
1. januar 1966 selvstændig travtræner indtil sin død i oktober 1999.
Det er ikke oplyst om Poul Kragh Christensen havde søskende..
Ægteparret Else Rugholm Boldreel og Poul Kragh Christensen får 1 barn:
Ken Kragh født den 01. september 1964 i Århus.
Dødsannonce i Århus Stiftstidende
Poul Kragh Christensen dør den 13. oktober 1999 og bisættes 16. oktober 1999 fra Store kapel Århus Vestre Kirkegård.
Else Rugholm Kragh Kragh Christensen dør den 26. december 2013 og begraves 4. januar 2014 fra Lille kapel Århus Vestre Kirkegård.
Ken Kragh
Den 1. september 1964 blev sønnen Ken Kragh født i på F. I. J. Århus og døbt den 31. oktober 1964 i Møllevangskirken Århus.
Søn af:
Beridder Poul Kragh Christensen og Else Rugholm Boldreel – 34 år.
Faddere:
Ikke oplyst
Ved fødsel boede familien…
Ken Kragh er konfirmeret den xx. xxx 1968 i Saksild Kirke, ved Odder.
Den 16. september 2000 bliver Ken Kragh gift med Camilla Gleerup i Langenæs Kirke, Århus.
Camilla Gleerup er født den 24. april 1974 - døbt i den xx. xxxx 1974 i xx Kirke, Århus,
Ægteparret Ken Kragh og Camilla Gleerup får 3 børn:
Den 31. januar 2002 blev datteren Kathrine Gleerup Kragh født i Århus og døbt i Brabrand Kirke, Århus 12. april 2002.
Den 12. juni 2004 blev datteren Maja Gleerup Kragh født på Horsens Sygehus og døbt i Kattrup Kirke ved Hovedgård 5. september 2004.
Den 25. februar 2006 blev datteren Olivia Gleerup Kragh født på Horsens Sygehus og døbt i Kattrup Kirke ved Hovedgård 21. maj 2006.
Niels Erik Boldreel
Februar, 2006
Opdateret den 12. januar 2014
Niels Erik Boldreel